Business i Brøndby: Byudvikling, erhvervsvenlighed og grøn omstilling i fokus i april 2026

I april 2026 stod Brøndby Kommune fortsat midt i en omfattende omstilling af både byrum og erhvervsliv, hvor store byggeprojekter, strategiske partnerskaber og fokus på grøn omstilling var centrale temaer. Måneden markerede en periode, hvor kommunen arbejdede videre på de rammer, der skulle sikre både nye boliger, attraktive erhvervsområder og et mere bæredygtigt lokalområde frem mod 2040.

Byudvikling og boligprojekter

Brøndby Kommune var i april 2026 stadig en del af det selskab, der stod for den største forandring af Brøndby Strand i mere end 50 år. Arealudviklingsselskabet Fremtidens Brøndby Strand P/S, som blev stiftet af Brøndby Kommune, AKF og Sampension, skulle gradvist transformere området til et nyt bymiljø med boliger, detailhandel og byrum. Projektet var knyttet til en samlet investering på omkring 12 mia. kr., hvilket gjorde det til et af de største byudviklingsprojekter i kommunen.

En central del af forandringen var overtagelsen af det centrale Brøndby Strand Centrum, der tidligere var drevet af KFI Erhvervsdrivende Fond. Med overtagelsen fik Brøndby Kommune mulighed for at udvikle området til omkring 2.600 nye boliger samt erhverv, herunder et hovedstrøg med dagligvarebutikker, basar og fitnessfaciliteter. Denne omstilling var et vigtigt led i den samlede ændring af bydelen frem mod 2040 og skulle sikre både flere boliger og et mere attraktivt handelsmiljø.

Parterne bag projektet havde forpligtet sig til at renovere omkring 3.000 eksisterende boliger og opføre yderligere 2.600 boliger frem mod 2040. I april 2026 var der fokus på de første etaper, hvor der skulle opføres op til 125.000 m², herunder nye boliger, detailhandel og et mobilitetshus. Denne udvikling skulle bidrage til at skabe et mere sammenhængende bymiljø og styrke Brøndbys stilling som et attraktivt boligområde i Københavnsområdet.

Kort overblik

I april 2026 var Brøndby Kommune karakteriseret ved en kombination af store byudviklingsprojekter, fokus på erhvervsvenlighed og en styrket indsats for grøn omstilling. Kommunen arbejdede aktivt med at skabe nye boliger og modernisere eksisterende bydele, samtidig med at den søgte at styrke rammerne for virksomheder og erhvervsliv.

En kort oversigt over de centrale udviklinger i kommunen i april 2026:

Brøndby Kommune var medstifter af Fremtidens Brøndby Strand P/S, der skulle transformere Brøndby Strand med omkring 12 mia. kr. i investeringer.
Området omkring Brøndby Strand Centrum blev overtaget af kommunen til udvikling af omkring 2.600 nye boliger og erhverv.
Brøndby Kommune arbejdede videre på at renovere omkring 3.000 boliger og opføre yderligere 2.600 frem mod 2040.
Kommunen havde tre største erhvervsområder – Kirkebjerg, Ragnesminde og Priorparken – som var omdrejningspunktet for byudviklingsprojekter.
Brøndby Kommune var i midterfeltet, når Dansk Industri målte erhvervsvenligheden i kommunerne.

Disse udviklinger viste, at Brøndby Kommune var i gang med en omfattende omstilling, der skulle sikre både flere boliger, bedre erhvervsrammer og et mere bæredygtigt lokalområde.

Erhvervsvenlighed og virksomhedsrammer

Brøndby Kommune var i april 2026 stadig i midterfeltet, når Dansk Industri målte erhvervsvenligheden i alle landets kommuner. I den seneste måling kom kommunen ind på en plads som nr. 57 ud af 91, hvilket repræsenterede et tilbagevenden til et niveau, der var blandt de højeste for Brøndby i de 16 år, DI havde målt erhvervsvenligheden. Denne placering viste, at kommunen havde forbedret erhvervsvenligheden markant, men stadig havde udfordringer i forhold til de mest erhvervsvenlige kommuner.

Brøndby Kommune havde en formel erhvervspolitik, der skulle sætte vilkårene for, hvordan kommunen udviklede de fysiske rammer, erhvervsservicen og samarbejdet med virksomhederne i kommunen. Politikken var et centralt redskab for at skabe bedre rammer for virksomheder og at styrke samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet. I april 2026 var der fokus på at implementere denne politik og at sikre, at virksomhederne fik de nødvendige rammer til at vokse og udvikle sig.

Kommunen havde tre største erhvervsområder – Kirkebjerg, Ragnesminde og Priorparken – som var omdrejningspunktet for byudviklingsprojekter. Disse områder var centrale for erhvervslivet i Brøndby og skulle sikre, at der var plads til både eksisterende og nye virksomheder. I april 2026 var der fokus på at modernisere disse områder og at skabe bedre rammer for virksomheder, herunder bedre infrastruktur og adgang til transport.

Grøn omstilling og bæredygtighed

Brøndby Kommune havde i april 2026 en styrket indsats for grøn omstilling, hvor kommunen arbejdede sammen med virksomheder for at reducere miljøpåvirkningen og skabe mere bæredygtige rammer. Et centralt initiativ var Grønt Netværk, som var et netværk for virksomheder i Brøndby, der ønskede at blive klogere på forskellige temaer omkring grøn omstilling. Her kunne virksomheder søge ny viden og dele erfaringer om, hvordan de kunne blive mere bæredygtige.

Grønt Netværk var et vigtigt redskab for at skabe samarbejde mellem virksomheder og kommunen og at sikre, at der var en fælles forståelse af, hvad grøn omstilling betød i praksis. I april 2026 var der fokus på at udvide netværket og at sikre, at flere virksomheder deltog i de grønne initiativer. Dette skulle bidrage til at skabe et mere bæredygtigt erhvervsliv i Brøndby og at styrke kommunens position som en grøn kommune.

Brøndby Kommune arbejdede også med at integrere grøn omstilling i sine byudviklingsprojekter, hvor der var fokus på at skabe mere bæredygtige boliger og byrum. Dette inkluderede bl.a. at sikre bedre energieffektivitet i bygninger og at skabe mere grønne områder i byen. I april 2026 var der fokus på at implementere disse initiativer og at sikre, at de var en del af de store byudviklingsprojekter i kommunen.

Demokrati og samfundsmæssige udfordringer

Brøndby Kommune havde i april 2026 en udfordring med lav valgdeltagelse ved det seneste folketingsvalg. I Brøndbykredsen, som omfatter Ishøj og Brøndby, var valgdeltagelsen lav, hvilket var en bekymring for kommunen. I marts 2026 havde kommunen erkendt denne udfordring og arbejdede med at finde løsninger på, hvordan valgdeltagelsen kunne forbedres.

Den lave valgdeltagelse var en del af et bredere billede af, at der var udfordringer med at engagere borgerne i demokratiske processer. Brøndby Kommune arbejdede med at skabe mere dialog med borgerne og at sikre, at de havde bedre adgang til information om politiske beslutninger. I april 2026 var der fokus på at udvikle nye initiativer, der skulle styrke borgernes engagement og sikre, at de følte sig mere involveret i kommunens beslutninger.

Samtidig var der fokus på at sikre, at de sociale og økonomiske udfordringer i kommunen blev adresseret. Brøndby Kommune arbejdede med at skabe bedre rammer for både borgere og virksomheder og at sikre, at der var en balance mellem økonomisk vækst og social bæredygtighed. I april 2026 var der fokus på at implementere de initiativer, der skulle sikre, at kommunen var både økonomisk stærk og socialt bæredygtig.

Sammenhæng og perspektiv

Brøndby Kommune var i april 2026 i gang med en omfattende omstilling, hvor store byudviklingsprojekter, fokus på erhvervsvenlighed og grøn omstilling var centrale temaer. Kommunen arbejdede med at skabe nye boliger, modernisere eksisterende bydele og styrke rammerne for virksomheder. Samtidig var der fokus på at adressere sociale og demokratiske udfordringer og at sikre, at kommunen var både økonomisk stærk og socialt bæredygtig.

De store investeringer i Brøndby Strand og de tre største erhvervsområder skulle sikre, at Brøndby var et attraktivt sted at bo og arbejde. Samtidig var der fokus på at skabe mere bæredygtige rammer for både borgere og virksomheder. I april 2026 var der fokus på at implementere de initiativer, der skulle sikre, at kommunen var godt rustet til fremtiden og at den kunne møde de udfordringer, der lå foran.

Brøndby Kommune var i april 2026 karakteriseret ved en kombination af store byudviklingsprojekter, fokus på erhvervsvenlighed og en styrket indsats for grøn omstilling. Kommunen arbejdede aktivt med at skabe nye boliger, modernisere eksisterende bydele og styrke rammerne for virksomheder. Samtidig var der fokus på at adressere sociale og demokratiske udfordringer og at sikre, at kommunen var både økonomisk stærk og socialt bæredygtig.